Trafiksikkerhed

​​Med mange biler på gaden hver dag har vi et stort ansvar for at medvirke til at øge trafiksikkerheden samt hele tiden have fokus på miljøet.​​

J. NØRGAARD PETERSEN ARBEJDER FOR TRAFIKSIKKERHED

Som led i kampagnen "Trafiksikkerhed i Øjenhøjde" er vi sammen med Danske Fragtmænd hvert år med til at undervise ca. 8.000 børn i sikker trafikadfærd. Her besøger vi med vores lastbiler skoler og underviser eleverne i trafiksikkerhed og giver dem en bedre forståelse for, hvordan de bliver mere trafiksikre i mødet med store lastbiler.

Alle vores chauffører får den nødvendige efteruddannelse, hvor der også undervises i sikker trafikadfærd.

Vi deltager i Danske Fragtmænds Trafiksikkerhedspolitik, hvor formålet er at:

  • Skabe en god og sikker trafikkultur i koncernen.
  • Øge medarbejdernes og chaufførernes sikkerhed i trafikken.
  • Minimere antallet af skader og ulykker.
  • Forbedre arbejdsmiljøet for chaufførerne.
  • Blive kendt og respekteret internt og eksternt som en virksomhed, der vægter trafiksikkerhed højt og løbende udvikler sig på området.

10 trafikale adfærdsregler

  1. Du skal altid overholde gældende lovgivning/trafikregler. Husk den blå farve forpligter – vær et forbillede i trafikken.
  2. Du skal vise hensyn og køre ansvarligt i trafikken. Giv plads til andre trafikanter og kollegaer.
  3. Læs ikke mails, sms eller PDA under kørsel.
  4. Tal i mobiltelefon mindst muligt under kørsel og anvend aldrig håndholdt mobil.
  5. Indtag aldrig alkohol eller andre rusmidler i Danske Fragtmænds køretøjer eller iført Danske Fragtmænds arbejdstøj. Kørsel under påvirkning af disse er under ingen omstændigheder tilladt.
  6. Hold altid dit køretøj i orden. Husk at indstille spejle og sikre dig, at køretøjet overholder de lovmæssige krav gældende for bremser, lygter, dæk mv.
  7. Undgå stress og træthed ved at spise sundt og være veludhvilet.
  8. Brug altid sele. Tænk på din familie.
  9. Vær særligt opmærksom ved højresving. Pas på de bløde trafikanter.
  10. Kør miljørigtigt og økonomisk. Undgå tomgangskørsel og let foden fra speederen.

KONTAKT OS ➤​

J. NØRGAARD PETERSEN A/S​

Letland Allé 3, 2630 Taastrup

Telefon: 4355 0311

E-mail: jnp@jnpfragt.dk